
Står man og skal ud og investere i en ny printer så bør man overveje en farvelaser printer, de er efterhånden kommet ned i et prisleje hvor alle kan være med.
Som med de fleste andre ting her i livet så er der fordele og ulemper ved at vælge en farvelaser printer frem for f.eks. en inkjet printer. Fordelen er markant bedre og mere holdbar udskrift som også fare igennem printeren noget hurtigere end de fleste inkjet printere kan klare. Ulempen er at de ofte fylder mere på skrivebordet, nogen faktisk meget mere og så koster det noget mere at udskrive på dem.
krav
Det er naturligvis meget individuel hvilke krav folk har til deres printere, for mit vedkommen er kravene egentlig ikke så store, jeg vil bare gerne have så meget value for money som muligt.
Jeg har kigget på 3 printere i max 2000 kroners prisklassen:
HP Color laserjet CP1515N
Printeren har en god størrelse til skrivebordet den måler kun 39,9 X 45,3 X 25,4 cm hvilket allerede gør at der sikkert er mange der går han og vælger den til et lille hjemmekontor. HP er godt kendt for mange og har et rigtig godt ry, dog synes jeg de har haft en tendens til at prissætte deres blækpatroner og toner patroner noget højt i forhold til andre printer leverandører. Den har 96 Mb. RAM hvilket ligger i den gode ende for printere i denne pris kategori og den leveres med en 450 Mhz. cpu der kan producere 8 sider/min i farver og 12 i sort/hvid. Printeren har som de fleste 4 tonere, 3 farve og en sort som alle kan klare 2200 sider med 5% dækning. det giver en udskriftpris på ca. 70 øre pr. side i farve og 25 øre pr sort/hvid udskrift. HP CP1515N udskriver i en opløsning på 600 X 600 DPI og koster 1715 kr.
Lexmark C532N
Lad os bare sige det med det samme, her er tale om et stort skrummel, den måler 44 X 51.2 X 48,4 og egner sig ikke til skrivebordet. Når det er sagt så printer den i en opløsning på 1200 X 1200 DPI og har hele 128 Mb ram. Toner patronerne kan levere 4000 sider i sort/hvid og 3000 sider i farve, printeren leveres med fulde high capacity toner hvor mange andre i denne klasse leveres med nogle halvfulde salgs toner. Der er mange ting der indikere at denne printer oprindelig har været tiltænkt et andet og noget dyre segment, bl.a. følger drivere med til stort set alle de operativ systemer du kan komme i tanke om bla. alle mulige linux afarter, Windows Vista 64 bit osv. for lige at nævne nogen af dem som andre leverandører tit glemmer. Både PCL 5 og Postscript understøttes og generelt har printeren mange funktioner som ellers kun dyrere printere har. Prisen for en sort/hvid udskrift er 18 øre og farve udskriften koster 70 øre. printeren koster omkring 1800,- kr.
Samsung CLP 300N
Samsing CLP 300N er også god til skrivebordet, den måler 39 X 34,4 X 26,5 og fylder dermed mindre end HP CP1515N den indeholder kun 64 mb. ram og er heller ikke overvældende hurtig med 4 sider pr. minut og 17 i sort/hvid. Opløsningen er 2400 X 600 DPI. Med sølle 1000 sider pr. toner må man forvente at skifte tonerne lidt oftere men heldigvis er de også tilsvarende billigere, en farve udskrift koster 90 øre og en sort/hvid koster 30 øre. Samsung CLP 300N koster 1716 kr.